Tag Archives: Orientalismearkiv

I want to be NEENJA!

Måske nogle af jer allerede har set den her video på YouTube.

Amerikanske Jennifer Murphy (YouTubeBlonde.com), tidligere Miss Oregon og deltager i Donald Trump-programmet “The Apprentice”, optræder til “The Pink Carpet Launch” for sit eget sengefirma med en racistisk sang med titlen “I want to be NEENJA”. Murphy synger sangen med en latterliggørende stereotyp asiatisk-engelsk accent, mens teksten blandt andet består af “catchy” linjer som “I want to chop chop chop Chow down, take Chow down to Chinatown”, “I throw my ninja star oh so very far” og “I learned my ninja kicks while watching Netflix”. Tåkrummende.

Og hvad værre er, står langt de fleste fra publikum og smiler og griner under hele Murphys optræden. Alle på nær den, så vidt jeg kan se, eneste person, der umiddelbart kan gå for at være asiatisk, kvinden i den lyserøde kjole, der står til højre for Murphy. Det er helt tydeligt, at den asiatiske kvinde ikke finder sangen sjov, og det er decideret trist at følge hendes chokerede reaktion på sidelinjen.

Angry Asian Man har skrevet en blogpost om videoen, hvor det netop er den asiatiske kvindes reaktioner, der er i fokus.

Her hos Minoritetsrapporten tilføjer vi Murphys optræden som en bonus til vores “Ugens Udvalgte fra Orientalismearkivet”-kavalkade, som vi postede tidligere i år.  Murphys sang og optræden er et skræmmende eksempel på, hvordan Asien og asiatiske minoritetspersoner fremstilles unuanceret og racistisk med “fresh off the boat broken English” samt karate-, ninja- og Chinatownreferencer.

Bemærk, at videoen oprindelig blev lagt på Murphys egen YouTubekanal tilbage i april i år, men den er imidlertid ikke længere tilgængelig der. Videoen er først for nylig blevet udsat for massiv kritik og kaldt racistisk, efter at være blevet debatteret heftigt på www.reddit.com, og det er i øvrigt efter den debat, at videoen er gjort utilgængelig på Murphys egen kanal.

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet: “En gul kineser”

I oktober 2015 bragte Politiken dette billede af Jørn Villumsen i forbindelse med en artikel om Kinas afskaffelse af etbarnspolitikken.

JørnVillumsen

Minoritetsrapporten kontaktede dengang Politiken flere gange og spurgte til valget af illustration (samt valg af overskrift), men vores henvendelser fik desværre ikke Politikens redaktion til at beklage deres valg af tegning. I stedet endte sagen ubesvaret fra redaktionens side, og derfor fortjener det gule grædende barn en plads i Orientalismearkivet.

Billedet er et rigtig godt eksempel på den visuelle tilstedeværelse af massemedierede raciale stereotyper, som mennesker af østasiatisk herkomst møder i deres dagligdag (repræsenteret med skriggul hud, streger som øjne og “Made in China”). Samtidig er den manglende lydhørhed fra majoriteten (her: Politikens redaktion) påfaldende, når man som krænket minoritet forholder sig kritisk til selvfølgeligheden i at bringe en tegning, der i den grad trækker på trætte, unuancerede repræsentationer af østasiater.

Overskriften ”Verden blev sparet for 400 millioner kinesere – mindst!” som fulgte tegningen er desuden krænkende og vidner om et dehumaniserende orientalistisk blik, hvor individet hos den ‘folkerige anden’ anskues som mindre værd end ‘en af vores egne”.

Det undrer stadig Minoritetsrapporten, at Politikens redaktion valgte at svare på vores sidste henvendelse med rungende tavshed. Vi håber, at redaktionen, hvis de på et tidspunkt modtager lignende henvendelser, vil være mere lydhøre over for de berørte minoriteters kritik.

 

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet

Atamon

Ugens udvalgte er en gammel kending, nemlig illustrationen på konserveringsmidlet Atamon. På flasken er en asiatisk kok afbildet med gul hud, skæve øjne og store tænder – velkendte raciale stereotyper brugt til at portrættere asiater i den vestlige verden.

Atamonmanden blev lanceret af Tørsleff & Co. i 1938 og er et godt eksempel på, hvordan vi møder raciale stereotyper i supermarkedet i vores dagligdag. Det undrer i høj grad Minoritetsrapporten, at illustrationen på Atamon ikke opdateres til en ikke-diskriminerende en af slagsen. Hermed en opfordring til producenten.

Atamonmanden har tidligere indgået i diskussioner om racialisering og kolonialvarer i Norden og er blandt andet blevet kritiseret af forsker ved Institut for Kunst- og kulturvidenskab, Københavns Universitet, Matias Danbolt. Blandt andet i artiklen her: https://www.information.dk/kultur/2015/01/ogsaa-glemt-hvorfor-hedder-kolonialvarer