Tag Archives: asiat

I want to be NEENJA!

Måske nogle af jer allerede har set den her video på YouTube.

Amerikanske Jennifer Murphy (YouTubeBlonde.com), tidligere Miss Oregon og deltager i Donald Trump-programmet “The Apprentice”, optræder til “The Pink Carpet Launch” for sit eget sengefirma med en racistisk sang med titlen “I want to be NEENJA”. Murphy synger sangen med en latterliggørende stereotyp asiatisk-engelsk accent, mens teksten blandt andet består af “catchy” linjer som “I want to chop chop chop Chow down, take Chow down to Chinatown”, “I throw my ninja star oh so very far” og “I learned my ninja kicks while watching Netflix”. Tåkrummende.

Og hvad værre er, står langt de fleste fra publikum og smiler og griner under hele Murphys optræden. Alle på nær den, så vidt jeg kan se, eneste person, der umiddelbart kan gå for at være asiatisk, kvinden i den lyserøde kjole, der står til højre for Murphy. Det er helt tydeligt, at den asiatiske kvinde ikke finder sangen sjov, og det er decideret trist at følge hendes chokerede reaktion på sidelinjen.

Angry Asian Man har skrevet en blogpost om videoen, hvor det netop er den asiatiske kvindes reaktioner, der er i fokus.

Her hos Minoritetsrapporten tilføjer vi Murphys optræden som en bonus til vores “Ugens Udvalgte fra Orientalismearkivet”-kavalkade, som vi postede tidligere i år.  Murphys sang og optræden er et skræmmende eksempel på, hvordan Asien og asiatiske minoritetspersoner fremstilles unuanceret og racistisk med “fresh off the boat broken English” samt karate-, ninja- og Chinatownreferencer.

Bemærk, at videoen oprindelig blev lagt på Murphys egen YouTubekanal tilbage i april i år, men den er imidlertid ikke længere tilgængelig der. Videoen er først for nylig blevet udsat for massiv kritik og kaldt racistisk, efter at være blevet debatteret heftigt på www.reddit.com, og det er i øvrigt efter den debat, at videoen er gjort utilgængelig på Murphys egen kanal.

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet: Japanese eye test

Skærmbillede 2016-05-11 kl. 08.53.08

Denne illustration bliver fra tid til anden delt på Facebook, og der findes desuden en separat Facebookside dedikeret til billedet. I korte træk går illustrationen ud på, at seeren skal bruge fingrene til at trække i sine øjne, så de derved bliver “skæve” og “japanske”, og på den måde står teksten i billedet helt klart: “No sex causes bad eyes”.

Billedet er et godt eksempel på en stereotyp forestilling om, hvordan østasiatiske (og særligt japanske) øjne ser ud. De må nødvendigvis være skæve og “opadvendte”, og ser man ikke ordene klart og tydeligt uden at hive i sine øjne, er man ikke asiat/japaner (?)

Minoritetsrapporten opfatter ikke billedet her som “for sjovt til ikke at dele”, men som en stødende visuel repræsentation af asiatiskhed (og særligt japanskhed), der trækker på tyndslidte forestillinger om østasiater. Det er på den baggrund, vi indlemmer billedet i Orientalismearkivet.

Den japanske øjentest er i øvrigt den 10ende udvalgte fra arkivet, og det betyder, at vores kavalkade er slut for denne gang. Vi har imidlertid stadig masser af visuelle repræsentationer på lager, så vi vil poste bonus-Ugens udvalgte og -kavalkader fra tid til anden.

Tak fordi I læser med.

/Minoritetsrapportens redaktion

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet: “En gul kineser”

I oktober 2015 bragte Politiken dette billede af Jørn Villumsen i forbindelse med en artikel om Kinas afskaffelse af etbarnspolitikken.

JørnVillumsen

Minoritetsrapporten kontaktede dengang Politiken flere gange og spurgte til valget af illustration (samt valg af overskrift), men vores henvendelser fik desværre ikke Politikens redaktion til at beklage deres valg af tegning. I stedet endte sagen ubesvaret fra redaktionens side, og derfor fortjener det gule grædende barn en plads i Orientalismearkivet.

Billedet er et rigtig godt eksempel på den visuelle tilstedeværelse af massemedierede raciale stereotyper, som mennesker af østasiatisk herkomst møder i deres dagligdag (repræsenteret med skriggul hud, streger som øjne og “Made in China”). Samtidig er den manglende lydhørhed fra majoriteten (her: Politikens redaktion) påfaldende, når man som krænket minoritet forholder sig kritisk til selvfølgeligheden i at bringe en tegning, der i den grad trækker på trætte, unuancerede repræsentationer af østasiater.

Overskriften ”Verden blev sparet for 400 millioner kinesere – mindst!” som fulgte tegningen er desuden krænkende og vidner om et dehumaniserende orientalistisk blik, hvor individet hos den ‘folkerige anden’ anskues som mindre værd end ‘en af vores egne”.

Det undrer stadig Minoritetsrapporten, at Politikens redaktion valgte at svare på vores sidste henvendelse med rungende tavshed. Vi håber, at redaktionen, hvis de på et tidspunkt modtager lignende henvendelser, vil være mere lydhøre over for de berørte minoriteters kritik.

 

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet

Ushi Heiku

I starten af 00erne viste TvDanmark (i dag Kanal 4) en række programmer, hvor Annette Heick udgav sig for at være en japansk tv-værtinde ved navn Ushi Heiku, der interviewede kendte danskere. Heick var i programmerne klædt ud med briller, sortfarvet paryk og store, falske tænder. Samtidig talte hun under sine interviews meget dårligt engelsk og sagde nogle pinlige, grinagtige og af og til seksuelle ting til de intetanende interviewede. I slutningen af hvert program gav Heick gav sig til kende til stor morskab og lettelse for de medvirkende.

Ushi Heiku indtager en plads i Minoritetsrapportens Orientalismearkiv på baggrund af programmets unuancerede, racistiske fremstilling af Østasiater, og særligt japanere, med store tænder og uforståeligt engelsk. Samtidig er Ushi Heiku et godt eksempel på  “yellowface” på dansk tv, hvor en “hvid” (her majoritetsdansk) person portrætterer en østasiat – et fænomen der i øvrigt er velkendt og omdiskuteret i filmindustrien, for eksempel her hos BBC.

Billedet er taget fra denne artikel, der i øvrigt kører videre i samme diskrimenerende “Ushi Heiku-spor”.

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet

En af vores følgere slog denne video op på vores Facebookside for nogle uger siden og foreslog, at den kom i Orientalismearkivet. Tak til den opmærksomme følger og dennes søster for bidraget, videoen er hermed inkluderet.

Minoritetsrapporten sætter fokus på repræsentation af asiater og asiatiskhed i det danske medielandskab og arbejder for at fremme bevidstheden om massemedieret racisme i Danmark. I den sammenhæng har vi oprettet et Orientalismearkiv, der (med fokus på asiatiskhed) viser den visuelle tilstedeværelse af raciale stereotyper i det danske samfund.

Med eksprestog til Kina, der i 1991 fik en 2. plads ved det danske Melodi Grand Prix, er et godt eksempel på sådanne raciale stereotyper, og på den baggrund indtager den en plads i arkivet. De unuancerede forestillinger om Østasien, særligt Kina, kommer tydeligt til udtryk med strofer som “Nu har de fået en lille kina-dreng – Han spiller koto på en enkelt streng” og det catchy omkvæd “Hun sagd’ tjing tjang tjung – Det betyder kærlighed”.

Med eksprestog til Kina er skrevet af Ole Bredahl og sunget af ham selv og Ulla Bjerre. Teksten kan findes her: http://4lyrics.eu/dmgp/dmgp-1991/ulla-bjerre-ole-bredahl-med-eksprestog-til-kina/ (09.03.2016)

Østasiatiske mænd i mediebilledet

Minoritetsrapporten har det seneste stykke tid observeret en ny tendens i det danske medielandskab, hvor østasiatiske mænd først og fremmest er blevet mere synlige på tv og i skønhedsreklamer og samtidig indgår i intime relationer med “hvide” (og i nogle tilfælde majoritetsdanske) kvinder. Det drejer sig for eksempel om Alf og Mia (Thomas Hwan og Charlotte Munck) i DR-dramaserien Bedrag, som vi tidligere har kommenteret her på bloggen og Glenn og Maggie (Steven Yeun og Lauren Cohan) i den aktuelle amerikanske zombieserie The Walking Dead. På samme tid er en ny Calvin Klein parfumereklame (se billedet nedenfor) dukket op forskellige steder i gadebilledet, eksempelvis i flere Matasbutikkers vinduer og på Kongens Nytorvs metrostation. Calvin Klein har i øvrigt brugt flere østasiatiske modeller i deres kampagner de seneste år, heriblandt den sydkoreanske model og skuespiller Kim Woo Bin og den kinesiske topmodel Fei Fei Sun. Det er svært at sige noget konkret om tendensen på nuværende tidspunkt ud fra de tre eksempler, men Minoritetsrapporten ser umiddelbart positivt på den øgede tilstedeværelse af østasiatiske mænd i det danske mediebillede – og særligt det, at østasiatiske mænd portrætteres som attraktive, omend i en heteronormativ maskulinitetskontekst. Samtidig er vi interesserede i de forskellige producenter og deres ærinder: The Walking Dead har for eksempel flere asiatisk-amerikanske producere/forfattere (Sang Kyu Kim og Angela Kang), har Calvin Klein-brandet mon en mediestrategi, der retter sig mod det asiatiske marked, og er Bedrags multikulturelle cast muligvis en del af den danske filmbranches arbejde hen imod at styrke den kulturelle og etniske mangfoldighed i dansk film (tænk bare på Bedrag-karakteren “Bimse”s særegne dialekt)? Vi kan selvsagt ikke svare på de spørgsmål på nuværende tidspunkt, men de er med i vores overvejelser, når vi modtager tilstedeværelsen af de globale “gule” mandekroppe positivt.

Calvin Klein asian guy:white girl

Billedet er taget fra Harper’s Bazaars hjemmeside: http://www.harpersbazaar.com/beauty/news/a13123/calvin-klein-ck2-fragrance/

Den første asiat i en tv-serie på dansk

Bedraget - Thomas Bo Larsen

Politimakkerparret Mads og Alf (foto: Berlinale).

For tiden sendes DRs spændingsserie Bedrag (januar-februar, 2016) skrevet af Jeppe Gjervig Gram og instrueret af Per Fly. Serien tematiserer for- og bagside af den danske drøm, der allegoriseres via den svigagtige vindmøllegigant Energreen, personificeret af chefen Sander (Nicolaj Lie Kaas).

Bedrag er bemærkelsesværdig fordi det, så vidt vides, er den første dansksprogede tv-serie med en asiatisk dansk karakter. I Bedrag er karakteren Alf Rybjerg (Thomas Hwan) et paragon af integritet og kommissær hos Rigspolitiets enhed for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Han optræder som del af et interracialt makkerpar og som en jysk modpol til den temperamentsfulde midaldrende og hovedstadsagtige kriminalbetjent Mads (Thomas Bo Larsen), der er seriens hovedperson. Efter 4. afsnit (af 10) er det begrænset hvad vi kan sige om serien og om Alf, men dog, at sidstnævnte er i starten af 30erne, af Rybjergslægten og ”ikke er kineser” men muligvis koreansk dansk adopteret med nordjysk socialisering (hele 4 etniciteter i spil). Han er tilsyneladende ungkarl i et stort dollargrin og har haft en affære med en danskfødt kvinde, der er journalist, smuk, midaldrende og ikke-blond.

Minoritetsrapporten hilser serien velkommen. Vi er, på godt og ondt, vidne til et lille stykke Danmarkshistorie.

Link til en relateret artikel “»Bedrag«-casting: »Jeg har sagt, at jeg IKKE er kineser«” af Birgitte Rahbek: http://www.b.dk/kultur/bedrag-casting-jeg-har-sagt-at-jeg-ikke-er-kineser (18.1.2016)