Category Archives: Orientalismearkiv

FRYGT

Har I set forsiden på det nyeste nummer af Magisterbladet?

Den ser sådan ud og har skabt heftig debat på bladets Facebookside. Og med god grund. For Magisterbladets redaktion har valgt at portrættere kinesere på en måde, der sender tankerne tilbage til illustrationer fra et tidligere århundrede. Der er naturligvis flere personer, der på bladets Facebookside spørger ind til illustrationen og påpeger, at den er diskriminerende og reproducerer en problematisk, stereotyp fremstilling af kinesere med gul hud, streger som øjne og rishat. Imidlertid tager redaktionen ikke kritikken til sig, men fastslår i flere kommentarer, at tegningen understreger en dybereliggende pointe koblet til bladets tema om irrationel frygt for globalisering, outsourcing (til Kina) og automatisering (robotter) på det danske arbejdsmarked. Det er ærgerligt at se, at redaktionen i den grad ikke forholder sig til kritikernes pointe om illustrationens umiddelbare negative effekt og stødende portrættering af kinesere, men bliver ved med at insistere på, at tegningen tjener et samlet budskab. I øvrigt et budskab som i vores optik ikke ligefrem springer i øjnene, hverken når man blot ser forsiden eller for den sags skyld læser videre om “Frygtsamfundet” inde i bladet (side 19-23). Det indlysende næste spørgsmål her er desuden, hvorvidt Magisterbladet ikke kunne have understreget pointen om den irrationelle frygt for “de flittige kinesere” (side 21) uden at gøre brug af racistiske afbildinger? Det burde være en smal sag for ethvert kommunikationsteam.

Imidlertid er denne slags respons, med fokus på intentioner og dybereliggende pointer, ikke ny, når det handler om kritik af danske mediers reproduktion af diskriminerende fremstillinger af østasiater. Minoritetsrapportens skribenter har i hvert fald tidligere oplevet dette, når vi har henvendt os til forskellige redaktører for at spørge ind til kritisable illustrations- eller ordvalg (se bare her). I den kontekst rammer Magisterbladets FRYGT faktisk uhyggeligt præcist, for forsiden her og den efterfølgende debat med Magisterbladets redaktion indgyder i den grad frygt i os: frygten for ikke at blive hørt i offentligheden og få bagatelliseret vores kritik, når vi påpeger (åbenlys) diskrimination af østasiatiske minoritetspersoner i de danske medier og frabeder os at blive fremstillet på bestemte præmisser.

Billedet er fra Magisterbladets Facebookside, besøgt 7. marts 2017.

 

I want to be NEENJA!

Måske nogle af jer allerede har set den her video på YouTube.

Amerikanske Jennifer Murphy (YouTubeBlonde.com), tidligere Miss Oregon og deltager i Donald Trump-programmet “The Apprentice”, optræder til “The Pink Carpet Launch” for sit eget sengefirma med en racistisk sang med titlen “I want to be NEENJA”. Murphy synger sangen med en latterliggørende stereotyp asiatisk-engelsk accent, mens teksten blandt andet består af “catchy” linjer som “I want to chop chop chop Chow down, take Chow down to Chinatown”, “I throw my ninja star oh so very far” og “I learned my ninja kicks while watching Netflix”. Tåkrummende.

Og hvad værre er, står langt de fleste fra publikum og smiler og griner under hele Murphys optræden. Alle på nær den, så vidt jeg kan se, eneste person, der umiddelbart kan gå for at være asiatisk, kvinden i den lyserøde kjole, der står til højre for Murphy. Det er helt tydeligt, at den asiatiske kvinde ikke finder sangen sjov, og det er decideret trist at følge hendes chokerede reaktion på sidelinjen.

Angry Asian Man har skrevet en blogpost om videoen, hvor det netop er den asiatiske kvindes reaktioner, der er i fokus.

Her hos Minoritetsrapporten tilføjer vi Murphys optræden som en bonus til vores “Ugens Udvalgte fra Orientalismearkivet”-kavalkade, som vi postede tidligere i år.  Murphys sang og optræden er et skræmmende eksempel på, hvordan Asien og asiatiske minoritetspersoner fremstilles unuanceret og racistisk med “fresh off the boat broken English” samt karate-, ninja- og Chinatownreferencer.

Bemærk, at videoen oprindelig blev lagt på Murphys egen YouTubekanal tilbage i april i år, men den er imidlertid ikke længere tilgængelig der. Videoen er først for nylig blevet udsat for massiv kritik og kaldt racistisk, efter at være blevet debatteret heftigt på www.reddit.com, og det er i øvrigt efter den debat, at videoen er gjort utilgængelig på Murphys egen kanal.

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet: Japanese eye test

Skærmbillede 2016-05-11 kl. 08.53.08

Denne illustration bliver fra tid til anden delt på Facebook, og der findes desuden en separat Facebookside dedikeret til billedet. I korte træk går illustrationen ud på, at seeren skal bruge fingrene til at trække i sine øjne, så de derved bliver “skæve” og “japanske”, og på den måde står teksten i billedet helt klart: “No sex causes bad eyes”.

Billedet er et godt eksempel på en stereotyp forestilling om, hvordan østasiatiske (og særligt japanske) øjne ser ud. De må nødvendigvis være skæve og “opadvendte”, og ser man ikke ordene klart og tydeligt uden at hive i sine øjne, er man ikke asiat/japaner (?)

Minoritetsrapporten opfatter ikke billedet her som “for sjovt til ikke at dele”, men som en stødende visuel repræsentation af asiatiskhed (og særligt japanskhed), der trækker på tyndslidte forestillinger om østasiater. Det er på den baggrund, vi indlemmer billedet i Orientalismearkivet.

Den japanske øjentest er i øvrigt den 10ende udvalgte fra arkivet, og det betyder, at vores kavalkade er slut for denne gang. Vi har imidlertid stadig masser af visuelle repræsentationer på lager, så vi vil poste bonus-Ugens udvalgte og -kavalkader fra tid til anden.

Tak fordi I læser med.

/Minoritetsrapportens redaktion

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet: “En gul kineser”

I oktober 2015 bragte Politiken dette billede af Jørn Villumsen i forbindelse med en artikel om Kinas afskaffelse af etbarnspolitikken.

JørnVillumsen

Minoritetsrapporten kontaktede dengang Politiken flere gange og spurgte til valget af illustration (samt valg af overskrift), men vores henvendelser fik desværre ikke Politikens redaktion til at beklage deres valg af tegning. I stedet endte sagen ubesvaret fra redaktionens side, og derfor fortjener det gule grædende barn en plads i Orientalismearkivet.

Billedet er et rigtig godt eksempel på den visuelle tilstedeværelse af massemedierede raciale stereotyper, som mennesker af østasiatisk herkomst møder i deres dagligdag (repræsenteret med skriggul hud, streger som øjne og “Made in China”). Samtidig er den manglende lydhørhed fra majoriteten (her: Politikens redaktion) påfaldende, når man som krænket minoritet forholder sig kritisk til selvfølgeligheden i at bringe en tegning, der i den grad trækker på trætte, unuancerede repræsentationer af østasiater.

Overskriften ”Verden blev sparet for 400 millioner kinesere – mindst!” som fulgte tegningen er desuden krænkende og vidner om et dehumaniserende orientalistisk blik, hvor individet hos den ‘folkerige anden’ anskues som mindre værd end ‘en af vores egne”.

Det undrer stadig Minoritetsrapporten, at Politikens redaktion valgte at svare på vores sidste henvendelse med rungende tavshed. Vi håber, at redaktionen, hvis de på et tidspunkt modtager lignende henvendelser, vil være mere lydhøre over for de berørte minoriteters kritik.

 

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet: mere Melodi Grand Prix

Som I måske mindes, skød vi vores 10 udvalgte fra Orientalismearkivet i gang med Melodi Grand Prix-sangen “Eksprestog til Kina” fra 1991. I denne uge har vi mere Melodi Grand Prix på programmet, og vi spoler frem til 2014, hvor Danmark var vært for Eurovision med værterne Lise Rønne, Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk i spidsen. Kina var et gennemgående tema for Eurovision 2014, fordi mange kinesere så med, og det kom der til tider nogle ret platte jokes ud af. En af dem er “12-talssangen”, skrevet af Pharfar og Pilfinger, som er denne uges udvalgte.

Sangen handler i udgangspunktet om tallet 12, som benyttes i pointfordelingen i Eurovision, men cirka halvvejs inde i nummeret, begynder Pilou Asbæk at dreje emnet over på Kina ved at inddrage “some facts about China” som forårsruller, bordtennis, Great Wall og opium. Ved sangens afslutning hiver Pilou Asbæk FNs generalsekretær Ban Ki-Moon ind som “kineser”, hvorefter han irettesættes af en hovedrystende Nikolaj Koppel med ordene: “He’s from South Korea”, og det er særligt den afslutning, der kvalificerer “12-talssangen” til Orientalismearkivet.

Sangen spiller tilsyneladende bevidst på vestlige stereotype forestillinger om Østasien og særligt kinesiskhed: kinesere er gode til bordtennis, alt deres mad er friturestegt, de siger Nihao, og så ligner de i øvrigt alle sammen hinanden.  På den måde er der en metakritisk dimension på spil i nummeret, som vi her hos Minoritetsrapporten ikke kender forklaringen på. Hvor man kunne fristes til at afskrive “12-talssangen” som en plat joke og en unuanceret fremstilling af Kina og kinesere, mener vi derimod, at sangen er interessant og har et kritisk potentiale, fordi den spiller både for og imod stereotyper.

At det så faldt helt til jorden for publikum og pressen, er en anden sag. Se bare anmeldelserne her:

http://www.b.dk/kultur/hvem-kan-staa-for-taarer-diva-kjoler-og-skaeg

http://politiken.dk/kultur/filmogtv/mgp/ECE2280490/grandprix-vaerter-begaar-syngende-humorhyldest-til-tallet-12/

http://jyllands-posten.dk/kultur/musik/article6694941.ece

’Hver fjerde mand i Asien har voldtaget’. Fra Orientalisme-arkivet

 

’Hver fjerde mand i Asien har voldtaget’

Denne massemedierede overskrift fra 2013 refererer til offentliggørelsen af en FN-rapport om kønnet vold i Asien. Fx: https://www.dr.dk/ligetil/udland/hver-fjerde-mand-i-asien-har-voldtaget

Overskriften er Ugens Udvalgte fordi den afspejler et grundmotiv i den ikke-romantiserende Orientalisme (fx som en mellemøstlig, sydasiatisk ‘brun fare’ og/eller nordøstasiatisk ‘gul fare’), hvor den maskuline anden konstituteres som en patriarkalsk trussel.

YellowTerror.InallhisGlory.1899.editorialcartoon

The Yellow Terror in All Hiss Glory. 1899. Redaktionel tegning/illustration.

Trusselsmotivet er en lækkerbisken, der understøtter en vestlig selvbranding som kvindevenlig og progressiv og samtidig fjerner fokus fra de vestlige patriarkater — der givetvis er mindre-hårde end de asiatiske, mindre-konservative, men — hvor kvinder stadig er marginaliserede, særligt i det styrende af felterne, det økonomisk/finansielle felt. Rapporten og den undersøgelse som den er baseret på, er ganske omfattende, men i forhold til den nævnte overskrift, svarer antallet af respondenter altså ’kun’ til ca. 0,0005 procent af mænd i Asien eller til sammenligning til 14 respondenter af den samlede befolkning af mænd i Danmark. Sensationaliseringen er ærgerlig og kritisabel, fordi det er en vigtig rapport og obligatorisk læsning.

Alt andet lige: I sidste ende handler det om ofrene, og de ideologier hvorved de produceres. Hermed også en anbefaling om at læse rapporten.

Link til rapporten: http://www.undp.org/content/undp/en/home/presscenter/pressreleases/2013/09/10/un-survey-of-10-000-men-in-asia-and-the-pacific-reveals-why-some-men-use-violence-against-women-and-girls-.html (21.4.2016)

Relaterede tekster:

Larsen, Rekha Grue. 2015. ”Orientalismen Lever i bedste velgående i Mathilde Walter Clarks verden”. Adoptionspolitisk Forum: http://www.adoptionspolitiskforum.org/orientalismen-lever-i-bedste-velgaaende-i-mathildes-walther-clarks-verden/ (21.4.2016)

Andreassen, Rikke. 2005. The Mass Media’s Construction of Gender, Race, Sexuality and Nationality An Analysis of the Danish News Media’s Communication about Visible Minorities from 1971-2004. Toronto: University of Toronto. http://rikkeandreassen.dk/phd-afhandling.pdf (21.4.2016).

Johannes V. Jensens beretninger fra Fjernorienten

Denne uges Udvalgte fra Orientalismearkivet griber igen tilbage til starten af det 20. århundrede.

I 1912-1913 besøgte den produktive, prominente og senere nobelprisvindende danske forfatter Johannes V. Jensen Kina. Han var på det tidspunkt ca. 40 år. Hans første Kinabesøg var i 1902 som del af en jordomrejse, samme år som udstillingerne af kinesere i Tivoli og japanere i Zoologisk Have. Jensens anden rejse til Fjernøsten kastede flere reportager af sig, som blev udgivet i for Politiken. I disse rejseberetninger undskyldes der i hvert fald ikke for imperialismen. Jensen var stærkt inspireret af engelske Herbert Spencers altomfavnende socialdarwinisme og anså det som en slags pligt for Vesten at civilisere det primitive Kina som, efter hans mening, var flere hundrede år efter Europas udvikling. De dårligt stillede kinesere var endda hjælpeløse eftersom deres raciale herkomst fastholdt dem på det samme evolutionære stade som primater; et argument som Jensen kvalificerede ved at vise ligheden imellem et mongol- og abekranium. Man skal, som sagt, ikke dømme fortiden ud fra nutiden men det etnocentriske verdenssyn som fremføres af Jensen er relevant, fordi det minder foruroligende meget om nutidens diskurser.

Kilder:

Johannes V. Jensen’s rejsereportager er udgivet samlet under titlen Introduktion til Vor Tidsalder (1915).

Jeppesen, Bent Haugaard. 1984. Johannes V Jensen og den hvide mands byrde. Eksotisme og imperialisme. København: Rhodos.

Nagashima, Yoichi (2012). De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873-1903. København: Museum Tusculanum Forlag/Københavns Universitet.

Thunø, Mette (1997) Chinese migration to Denmark: Catering and ethnicity. PhD Dissertation. Copenhagen: University of Copenhagen.

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet

Atamon

Ugens udvalgte er en gammel kending, nemlig illustrationen på konserveringsmidlet Atamon. På flasken er en asiatisk kok afbildet med gul hud, skæve øjne og store tænder – velkendte raciale stereotyper brugt til at portrættere asiater i den vestlige verden.

Atamonmanden blev lanceret af Tørsleff & Co. i 1938 og er et godt eksempel på, hvordan vi møder raciale stereotyper i supermarkedet i vores dagligdag. Det undrer i høj grad Minoritetsrapporten, at illustrationen på Atamon ikke opdateres til en ikke-diskriminerende en af slagsen. Hermed en opfordring til producenten.

Atamonmanden har tidligere indgået i diskussioner om racialisering og kolonialvarer i Norden og er blandt andet blevet kritiseret af forsker ved Institut for Kunst- og kulturvidenskab, Københavns Universitet, Matias Danbolt. Blandt andet i artiklen her: https://www.information.dk/kultur/2015/01/ogsaa-glemt-hvorfor-hedder-kolonialvarer

Ugens udvalgte fra Orientalisme-arkivet

De første østasiatere i Tivoli og Zoologisk have

Fra udstillingen af kineserne i Tivoli i 1902. Foto: Tivoli.

Japanere i Zoologisk Have. 1902.

Ugens udvalgte griber tilbage I tiden. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er det trendy at udstille levende mennesker fra andre verdensdele. Udstilling af kinesere i Tivoli og japanere i Zoologisk Have i 1902 er Ugens Udvalgte fra Orientalisme-arkivet. De er kulminationen på en tiltagende eksotisering af Nær- og Fjernorienten i 1800-tallets Europa. Efter parisisk forbillede etableres Tivoli i København i 1843 som en orientalistisk forlystelseshave og et offentligt rum til konstituering af danskhed. I anden halvdel af 1800-tallet er japansk kultur en trend, også kendt som japonisme. Pierre Loti udkommer med den stærkt orientalistiske Madame Chrysanthème i 1887 (dansk oversættelse i 1895). Det bør nævnes, at de fremviste japanere og kinesere modtog løn i modsætning til fx australske aboriginere, der blev anset som værende af endnu laverestående race end asiaterne.

Informationsmaterialer fra udstillingerne er tilgængelige via det KB her:
http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2012/jul/smaatryk/subject5799/da/

Mere om udstillingerne:

Andreassen, Rikke & Henningsen, Anne Folke. 2011. Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli. København: Tiderne Skifter.

Kaisen, Jane Jin (og Tobias Hübinette). 2006. Tracing Trades. København.
En kunstdokumentarfilm bl.a. om nordisk kolonialisme, orientalisme og kineserne i Tivoli.

Nagashima, Yoichi. 2012. De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873-1903. København: Museum Tusculanum Forlag/Københavns Universitet.
Om japanerne i Zoologisk have og om danske forestillinger om japanskhed.

Oxfeldt, Elisabeth. 2005. Nordic Orientalism: Paris and the Cosmopolitan Imagination 1800-1900. Copenhagen: Museum Tusculanum Press/University of Copenhagen.
Om orientalisme i 1800-tallets dansk- og norsksproget litteratur. Om orientalisme, danskhed og Tivoli.

Thunø, Mette. 1997. Chinese migration to Denmark: Catering and ethnicity. PhD Dissertation. Copenhagen: University of Copenhagen.En kritisk historisering af kinesisk immigration til Europa og Danmark. Om kineserne i Tivoli.

Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet

 

Ugens udvalgte fra Orientalisme-arktivet er børnesangen Tre små kinesere på Højbroplads.

Omslagsillustration af Dina Gellert til Tre små kinesere – og 4 andre børnesange. Forlaget Carlsen. 2015.

Den kendte børnesang er udvalgt fordi den desværre lader til at være en racistisk evergreen. I tidligere årtier var sangteksten angiveligt med henvisning til fattige asiatiske gadekunstnere og musikanter. I dag bruges sangen — som minoritetsrapporten tidligere har omtalt —  til latterliggørelse af japanske og kinesiske turister.

Tre små kinesere der har tysksproget oprindelse, blev først introduceret på dansk i 1945. I dag kendes sangen på tysk som Drei Chinesen mit dem Kontrabass.  I tidlige varianter af sangen fra Pommern før 1. verdenskrig er der tale om “Japanesen.” Den første trykte version af sangen udkom i Berlin i 1913 under titlen Drei Japanesen mit ’nem Bass.

Et link til en YouTube video der meget vel illustrerer ovennævnte pointe: https://www.youtube.com/watch?v=i9IFnl0ZiDI