Hvid(hed og) racisme i østasiatiske reklamer

Minoritetsrapporten har primært fokus på massemedieret racisme i Vesten men vi er, som asiatisk-danske, også opmærksomme på racisme i asiatiske medier, som desværre lever i bedste velgående. Her et par nyere eksempler på stereotypisering af sort maskulinitet i han-kinesiske og sydkoreanske reklamer.

En kinesisk reklame (2016) for skyllemidlet Qiaobi fra firmaet Shanghai Leishang Cosmetics Ltd. Co. har skabt forargelse i internationale medier og er beskrevet som ’den mest racistiske reklame nogensinde.’ Reklamen, der spiller på et transracialiserings-tema (racial transformation), viser en ung han-kinesisk kvinde flirte med en jævnaldrende mand kodet som sort. Hun propper ham resolut ned i sin vaskemaskine hvorefter han lidt senere dukker ’hvidvasket’ frem nu med han-kinesisk profil, til kvindens store tilfredsstillelse.

Qiaobi

Den kan ses her:

Firmaet har, som en reaktion på kritikken, forsøgt at bortforklare sagen, undskyldt overfor ’det afrikanske folk’ men i det mindste trukket reklamen tilbage. Transracialisering og kommercielle diskurser om renlighed kan spores i Pears’ sæbereklamer fra  slutningen af 1700-tallet som også spiller på temaet ‘hvidvaskning’ af sorte. Qiaobi-reklamen er, for øvrigt, en reciprok til en italiensk Coloreria Italiana-reklame for vaskemiddel til farvet tøj, hvor et italiensk hvidt hetero-par på skift propper hinanden ned i vaskemaskinen og dukker frem som en hyperseksualiseret sort bodybuilder under slogansene ‘coloured is better’ og ‘What women want.’

Reklamen kan ses som et udtryk for racisme imod sorte i fortidens og nutidens Vesten og Østasien. Et andet eksempel er nedenstående reklamekampagne med sloganet ‘Sammen laver vi en lykkelig verden’ fra 2015 for Daegu University (Taegu Taehakkyo) i Sydkorea.

DaeguUni

Det ses at den studerende, der er profileret som sort, er tilføjet en Photoshoppet erektion. Minoritetsrapporten skrev følgende til Daegu Universitet d. 16. oktober, 2015 men, i lighed med Politiken, reagerede universitetet ikke på henvendelsen:

‘To the person at Daegu University who is responsible for the add campaign with the slogan

“행복한 세상 우리가 만들어 가겠습니다”

I am writing to you because I would like you to remove the mentioned add campaign, among others, posted at Seoul Station (see attachment). The add shows a young Black male student “with a boner.” It is considered as racist/sexist and echoes decades of stereotyping, ridiculing and humiliating depictions of Black men as sexual predators and primates.

Please have this campaign removed from the public immediately.

Thank you.

Anbefalet litteratur:

Chen Kuan-hsing. 2010. ”EPIL0GUE: The Imperial Order of Things, or Notes on Han Chinese Racism,” Asia as Method: Toward Deimperialization, 257-268. Durham and London: Duke University Press.

Den måske bedste akademiske tekst på engelsk om han-kinesisk racisme.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *