Ugens udvalgte fra Orientalismearkivet: Japanese eye test

Skærmbillede 2016-05-11 kl. 08.53.08

Denne illustration bliver fra tid til anden delt på Facebook, og der findes desuden en separat Facebookside dedikeret til billedet. I korte træk går illustrationen ud på, at seeren skal bruge fingrene til at trække i sine øjne, så de derved bliver “skæve” og “japanske”, og på den måde står teksten i billedet helt klart: “No sex causes bad eyes”.

Billedet er et godt eksempel på en stereotyp forestilling om, hvordan østasiatiske (og særligt japanske) øjne ser ud. De må nødvendigvis være skæve og “opadvendte”, og ser man ikke ordene klart og tydeligt uden at hive i sine øjne, er man ikke asiat/japaner (?)

Minoritetsrapporten opfatter ikke billedet her som “for sjovt til ikke at dele”, men som en stødende visuel repræsentation af asiatiskhed (og særligt japanskhed), der trækker på tyndslidte forestillinger om østasiater. Det er på den baggrund, vi indlemmer billedet i Orientalismearkivet.

Den japanske øjentest er i øvrigt den 10ende udvalgte fra arkivet, og det betyder, at vores kavalkade er slut for denne gang. Vi har imidlertid stadig masser af visuelle repræsentationer på lager, så vi vil poste bonus-Ugens udvalgte og -kavalkader fra tid til anden.

Tak fordi I læser med.

/Minoritetsrapportens redaktion

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *