Johannes V. Jensens beretninger fra Fjernorienten

Denne uges Udvalgte fra Orientalismearkivet griber igen tilbage til starten af det 20. århundrede.

I 1912-1913 besøgte den produktive, prominente og senere nobelprisvindende danske forfatter Johannes V. Jensen Kina. Han var på det tidspunkt ca. 40 år. Hans første Kinabesøg var i 1902 som del af en jordomrejse, samme år som udstillingerne af kinesere i Tivoli og japanere i Zoologisk Have. Jensens anden rejse til Fjernøsten kastede flere reportager af sig, som blev udgivet i for Politiken. I disse rejseberetninger undskyldes der i hvert fald ikke for imperialismen. Jensen var stærkt inspireret af engelske Herbert Spencers altomfavnende socialdarwinisme og anså det som en slags pligt for Vesten at civilisere det primitive Kina som, efter hans mening, var flere hundrede år efter Europas udvikling. De dårligt stillede kinesere var endda hjælpeløse eftersom deres raciale herkomst fastholdt dem på det samme evolutionære stade som primater; et argument som Jensen kvalificerede ved at vise ligheden imellem et mongol- og abekranium. Man skal, som sagt, ikke dømme fortiden ud fra nutiden men det etnocentriske verdenssyn som fremføres af Jensen er relevant, fordi det minder foruroligende meget om nutidens diskurser.

Kilder:

Johannes V. Jensen’s rejsereportager er udgivet samlet under titlen Introduktion til Vor Tidsalder (1915).

Jeppesen, Bent Haugaard. 1984. Johannes V Jensen og den hvide mands byrde. Eksotisme og imperialisme. København: Rhodos.

Nagashima, Yoichi (2012). De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873-1903. København: Museum Tusculanum Forlag/Københavns Universitet.

Thunø, Mette (1997) Chinese migration to Denmark: Catering and ethnicity. PhD Dissertation. Copenhagen: University of Copenhagen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *