Ugens udvalgte fra Orientalisme-arkivet

De første østasiatere i Tivoli og Zoologisk have

Fra udstillingen af kineserne i Tivoli i 1902. Foto: Tivoli.

Japanere i Zoologisk Have. 1902.

Ugens udvalgte griber tilbage I tiden. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er det trendy at udstille levende mennesker fra andre verdensdele. Udstilling af kinesere i Tivoli og japanere i Zoologisk Have i 1902 er Ugens Udvalgte fra Orientalisme-arkivet. De er kulminationen på en tiltagende eksotisering af Nær- og Fjernorienten i 1800-tallets Europa. Efter parisisk forbillede etableres Tivoli i København i 1843 som en orientalistisk forlystelseshave og et offentligt rum til konstituering af danskhed. I anden halvdel af 1800-tallet er japansk kultur en trend, også kendt som japonisme. Pierre Loti udkommer med den stærkt orientalistiske Madame Chrysanthème i 1887 (dansk oversættelse i 1895). Det bør nævnes, at de fremviste japanere og kinesere modtog løn i modsætning til fx australske aboriginere, der blev anset som værende af endnu laverestående race end asiaterne.

Informationsmaterialer fra udstillingerne er tilgængelige via det KB her:
http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2012/jul/smaatryk/subject5799/da/

Mere om udstillingerne:

Andreassen, Rikke & Henningsen, Anne Folke. 2011. Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli. København: Tiderne Skifter.

Kaisen, Jane Jin (og Tobias Hübinette). 2006. Tracing Trades. København.
En kunstdokumentarfilm bl.a. om nordisk kolonialisme, orientalisme og kineserne i Tivoli.

Nagashima, Yoichi. 2012. De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873-1903. København: Museum Tusculanum Forlag/Københavns Universitet.
Om japanerne i Zoologisk have og om danske forestillinger om japanskhed.

Oxfeldt, Elisabeth. 2005. Nordic Orientalism: Paris and the Cosmopolitan Imagination 1800-1900. Copenhagen: Museum Tusculanum Press/University of Copenhagen.
Om orientalisme i 1800-tallets dansk- og norsksproget litteratur. Om orientalisme, danskhed og Tivoli.

Thunø, Mette. 1997. Chinese migration to Denmark: Catering and ethnicity. PhD Dissertation. Copenhagen: University of Copenhagen.En kritisk historisering af kinesisk immigration til Europa og Danmark. Om kineserne i Tivoli.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *