OM Legos farveblindhed

Jacob Ki Nielsen

Selvom han havde haft Lego minifigurerne i sine fedtede små barnefingre fra lanceringen i 1976, havde han ikke tænkt videre over betydningen af deres gule ”hudfarve” før han som voksen passerede et vægmaleri med koreaniserede Lego figurer i Seoul, Sydkorea (foto).

LegoHongik2

Vægmaleri ved Hongik University, Seoul, d. 3. Sept. 2015.

Vægmaleriet viser 10 stk. meterhøje Lego minifigurer der kan aflæses som koreaniserede og normaliserede som asiatisk gule via deres ”uniformerede” påklædning. Fra venstre ses en figur i en traditionel kinesisk kjole. Ved siden af en Yangban (den koreanske elite før det moderne gennembrud), en japansk kriger, en buddhistisk munk, en katolsk præst, politifolk, en læge, og en nord- og en sydkoreansk soldat. Repræsentationerne afspejler indflydelsen fra de europæiske stormagter og USA samt Japan og Kina og den engelske overskrift ”WE ARE THE WORLD” skal muligvis flage koreanskhedens ankomst på den globale scene.

Det forekommer ironisk, at jeg som koreansk-dansk adopteret og såkaldt transracial (dvs. med majoritetsdansk socialisering i en mandekrop der profileres eller racialiseres som asiatisk gul) skulle rejse helt til Seoul for at se de danske Lego figurer som farvede, men det antyder, at jeg har internaliseret dansk og kontinentaleuropæisk farveblindhed. En farveblindhed der meget vel afspejles i Legos eget svar på spørgsmålet om, hvorfor de fleste minifigurer har gul hud: ”Vi valgte i sin tid denne neutrale farve for ikke at signalere en bestemt etnisk (min kursivering) baggrund i sæt, hvor der ikke indgik specifikke figurer. På denne måde kunne LEGO® minifigurerne accepteres over hele verden, og fans kunne selv tildele dem roller. Men i forbindelse med visse produkter, hvor vi gerne vil have minifigurerne til at virke så ægte som muligt, f.eks. figurer fra film og andre kommende figurer, vil nogle minifigurer nu fremstå i forskellige etniske roller, som bedst afspejler figurerne.”[1]

Jævnfør citatet og den nævnte ”multikulturalisering” af Legofigurerne er fx Legoserien med de mange amerikanske superhelte (med undtagelse af Hulk) ikke-gule men ”carnefarvede,” hvilket kan oversættes til en racialisering som kaukasisk hvide. Lego har også lanceret en mængde asiatiske, særligt japanske minifigurer bl.a.: sumobryderen, ninjaen, karatemesteren, geishaen, den mandlige og kvindelige samurai. Men, Legos formulering ”en bestemt etnisk baggrund” er ikke overraskende eftersom den følger en udbredt primordialistisk brug af termen etnisk som et farve- eller racialiseringsblindt paraplybegreb, der m.a.o. opererer som et stand-in begreb for racial i den danske og store dele af den kontinentaleuropæiske diskurs hvilket, forsimplet, kan tilskrives bortskaffelsen af race som et essentialistik begreb efter Nazi-Tyskland og den socialkonstruktionistiske drejning fra 1960erne og fremefter.[2] Eftersom race ofte associeres med massemord på jødiske medborgere og andre minoriteter, er det vanskeligt at tale om, men tabuiseringen har fostret ”en velvoksen elefant i stuen,” hvilket har bitre konsekvenser for etnoraciale minoriteter, der fraholdes et sprog, en retorik til beskrivelse af marginalisering og non-inklusion. I de senere år er raciale termer dog blevet mere almindelige i Skandinavien. Racisme og dens kritik er blevet et tema indenfor kunst og kritisk raceteori, hvidheds- og farveblindhedskritik har gjort sit indtog i akademia (sidstnævnte fx på dansk ved Kim Su Rasmussen/Seo Kil-seung, Lene Myong/Cho Shinhee, og Mathias Danbolt o.a. og på svensk ved Tobias Hübinette/Lee Sam-dol o.a.).[3] Meget af den kritiske raceteori er udviklet i USA, hvor der på den anden side hersker en udbredt etnoblindhed fx som en usagt punktering af sondringen imellem amerikansk og kristent, hvilket er næsten ligeså slemt som farveblindhed. Mens man bombarderes med massemedierede raciale og racialiserede repræsentationer, sker der en hastig rebiologisering af racebegrebet via genforskning. For ikke at falde i den konstruktivistiske, eller værre, i den bioessentialistiske fælde er det forbudte men nødvendige og provokerende vanskelige spørgsmål; om der er mere ved race end konstruktion.

 

“Teaser.” Der følger snart en historisering af asiatisk gul som en racial stereotyp og som positiv identifikationspolitisk kategori i forhold til det asiatisk-danske. Den sydkoreanske legetøjsproducent Oxfords serier er et eksempel på positiv selvracialisering i Asien via farven gul. Oxford minifigurerne, der er Lego-kompatible, fremstår som militaristisk heteromaskuline og racialiserede (race er sjældent et tabu i Sydkorea eller i Asien) og asiatisk gul som et positivt ideal der er mere maskulint og dynamisk end fx carnefarvet hvid.

RigtigeMænd

Foto: for- og bagside af en æske i serien Military fra Oxford. Seriens minifigurer fremstår som racialiserede og den carnefarvede soldat med blå øjne repræsenterer angiveligt en hvid amerikansk allieret. Trods flagning af internationalt og interracialt broderskab er der lidet tvivl om, hvem der har den maskuline føretrøje (læs: ham med bazookaen). På pakken står der: ”진짜사나이 / Chinjja Sanai / Rigtige Mænd.” Oxford blev grundlagt i 1961 under navnet Dongjin Ind. Group, og serierne er kompatible med fx Lego. Det er lidt uklart, om det var Oxford eller Lego, der lancerede de gule minifigurer først, men som der står i den engelske Wikipedia: ”Oxford-sæt kopieres almindeligvis af de kinesiske legetøjsfirmer Sluban og Woma, nogle gange med mindre ændringer.” (min oversættelse). Ref: https://en.wikipedia.org/wiki/Oxford_(toy_company) (1.10.2015)

 

[1] Ref: www.lego.com (3.9.2015).

[2] Der er en vigtig sondring imellem etnisk og etnicitet. Kort sagt er etnicitet socialkonstruktivistisk orienteret introduceret efter 1970, mens etnisk er mere essentialistisk/primorialt og har en meget længere historie.

[3] Farveblind /colourblind. Udover en fysisk/kognitiv varians i evnen til at skelne lys/farver, blev termen populariseret i 80ernes Reagan-konservatisme som et positivt begreb for racialt non-diskriminatoriske samfund (læs: USA). Omvendt benyttes farveblindhed kritisk for at antaste det forhold, at der stadig hersker udbredt ulighed i forhold de anvendte etnoraciale kategorier.