Dating og orientalisme

I sidste uge bragte det danske mode- og livsstilssite Eurowoman.dk en klumme af Nazila Kivi om forskellige stereotype forestillinger, som minoritetsdanske kvinder møder i det danske datingmiljø.

For asiatisk-danske minoriteter er det en velkendt problemstilling, hvor mødet med stereotype forestillinger om asiatiske kvinder som hyperseksualiserede og underkastende og asiatiske mænd som aseksuelle, ikke-attraktive og kvindefjendske (med en majoritetsdansk heteromaskulinitet som den attraktive og kvindevenlige norm) er hverdagskost. Sådanne forestillinger har stor betydning for, hvordan hverdagen opleves som asiatisk minoritet i det danske samfund.

Her hos Minoritetsrapporten glæder vi os over, at Eurowoman.dk har valgt at sætte fokus på “eksoticering” og raciale stereotyper, og vi vil gerne opfordre andre danske medier til at følge trop.